Skal det være anderledes, hyggeligt og utraditionelt? Så se lige nærmere på vores fine silhouettegardiner. Det er en spændende, nytænkende måde at konstruere et gardin på, fordi det forener det bedste fra rullegardiner med det typiske fra persienner – tværliggende lameller, der holdes sammen med et let tekstil til en helhed, der gør indtrykket let og svævende.
I et moderne kontormiljø med skarpe møbler kan silhouettegardiner give lokalerne et blødt strøg af hygge og velvære. Derhjemme kan det både anvendes til feminint indrettede miljøer og til mere minimalistiske rum. I store vinduespartier ser det virkelig elegant ud på en diskret måde. De fås i flere afstemte, lette pastelfarver eller i smukke mørke nuancer – og med 3 forskellige lamelbredder, så der er gode muligheder for at finde den model, der er lige i øjet.
Silhouettegardiner kan justeres trinløst, så lyset kan kontrolleres perfekt. Du kan få ultralift snoretræk, motoriseret betjening eller sætte en tidsstyring på. Og hvis vi monterer dem med et lystæt væv, er de også velegnede til god lysdæmpning – dejligt i soveværelset om sommeren, hvis man ikke lige har planer om at vågne kl. 5 om morgenen.
Kom ned i butikken i Viby, hvor vi altid har god tid til dig. Eller bestil et besøg af gardinbussen og vores professionelle og erfarne gardinkonsulenter. Gode råd og opmåling er gratis! Vi hjælper dig med at opnå det helt rigtige udtryk og den perfekte funktionalitet med dine nye gardiner. Book en tid her på hjemmesiden eller ring på 8611 0200.